Litteraturkanon uden Blicher?

Så er foreslaget til den nye litteraturkanon klar, og kanonlisten er blevet væsentligt kortere. Listen dækker over forfattere, som der skal undervises i i gymnasiet. 
Som noget nyt er der også kommet en bruttoliste, som gymnasielærerne kan vælge fra. 

Der er kommet flere kvinder på den korte liste, hvilket er velfortjent. Det er alle nogle eminente forfattere. 

Desværre går det ud over St. St. Blicher og hans værker. Han er nu kun på bruttolisten, så det bliver spændende at følge hvor mange unge mennesker, der stifter bekendtskab med Blichers værker i fremtiden. Det er et stort tab for dem og ærgerligt, at vi måske risikerer, at Blichers evne til at skildre os mennesker på godt og ondt går i glemmebogen. 

Blichers noveller rummer de store følelser, dramaet og tragedien, men også humor og komedie. Både digte og noveller rører os på tværs af tid og sted. Blichers forfatterskab giver os forståelse for os selv og hinanden og for det at være menneske. 

Nogle vil måske hævde, at St. St. Blichers digte og noveller er dybt forældede, da de foregår i en anden tid. Standssamfundet og den jyske hede eksisterer ikke længere, men selvom novellerne handler om rakkere, bønder, adel og borgerskab, så er skæbnerne og historierne eviggyldige.  Vi kan forholde os til temaer som kærlighed, jalousi, had og misundelse, da det ikke er forbeholdt tidligere tider.  Det er lige så relevant i dag, som da novellerne blev skrevet. 

Blichers samfundssyn var på flere punkter progressivt i hans tid, da han både agiterede imod dødsstraf, var imod antisemitisme og skrev samfundets nederste ind i litteraturen. Han var også imod arrangerede ægteskaber i sine noveller og i sit virke som præst. Alt sammen noget, der også skinner igennem i hans noveller, og som kan åbne for relevante diskussioner i dag.   

St. St. Blichers tekster er fulde af overraskelser, og de rummer psykologiske skildringer af os mennesker. Vi kan spejle os i novellerne og blive klogere på livet. Blichers opfindelse af den upålidelige fortæller, som ved første øjekast er meget sympatisk, gør, at man kan gå på opdagelse i novellerne igen og igen og finde nyt hver gang. Fra Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog over Præsten i Vejlbye til Sildig Opvågnen kan man tvivle på fortællerens intentioner og måske endda mistænke ham for at have sin egen dagsorden. 

Novellerne rummer også en litterær forståelse for plot og spænding, men læseren skal følge godt med , fordi plottet og afsløringen er ikke nødvendigvis åbenbar. Det er mest tydeligt i novellen Præsten i Vejlbye, men det gælder mange af Blichers noveller. 

Vi ser ligeledes, og måske vigtigst, i Blichers noveller en social forståelse for, at alle menneskeliv rummer drama på tværs af sociale skel – uden at det sociale aspekt bliver det bærende i fortællingen. Det er netop os mennesker, Blicher beskriver, Så om det er de udstødte rakkere, velhavende godsejere eller borgerskabet i byerne, Blicher skriver om, så rammer Blichers psykologiske beskrivelser os alle, så vi kan identificere os med skæbnerne i novellerne. 

Blichers psykologiske præcision, mesterlige benyttelse af plot og bevidste udeladelser og antydninger, den utroværdige fortæller og den sociale forståelse gør således novellerne til mesterværker.

De største værker, som man ikke skal snyde sig selv for:

• Brudstykker af En Landsbydegns Dagbog
• Præsten i Vejlbye
• Hosekræmmeren
• Skytten på Aunsbjerg
• Digtsamlingen Trækfuglene
• E Bindstouw
• Sildig opvågnen

St. St. Blicher var også inspiration for Limfjordsdigterne, især Jeppe Aakjær, Marie Bregendal og Johannes V. Jensen. Aakjær og Jensen var ikke alene inspireret af Blicher, de har også skrevet om Blicher.

Blicher var en gudsbenådet digter, som har forfattet nogle af litteraturhistoriens største værker, men han var også dybt engageret i datidens samfundsforhold. Blicher kæmpede både for såkaldte faldne kvinders rettigheder og var modstander af dødsstraf, men af hans store samfundsengagement er det er hans demokratisyn, der har efterladt et varigt aftryk på nutiden. Han gav bønderne stemme i novellerne, men kæmpede også for deres rettigheder på anden vis. 

Blicher tog initiativ til de berømte Himmelbjergfester, hvor folk for første gang i Danmarkshistorien fik mulighed for at mødes i fællesskab som indbyggere i samme land uden skelen til, om de var bønder, borgere eller herremænd.

Himmelbjergmøderne var dermed de første store folkeforsamlinger i landet og inspiration til både nutidens Folkemøde på Bornholm og Kulturmødet på Mors. Det er heller ikke usandsynligt, at Himmelbjergfesterne var med til at bane vejen for det spirende demokrati i 1840’erne og ikke mindst Grundloven, som lå Blicher meget på sinde. Han døde dog, inden den blev vedtaget.

Der er al mulig grund til, at gymnasieelever skal blive ved med at læse Blichers værker. For at kende sig selv, for at forstå andre og for at blive klogere på livet.

Dele af ovenstående er oprindeligt skrevet af Blicher-Selskabet og museet til kanonudvalget.